TO TRAGISKE KAJAKULYKKER
De i dagspressen omtalte dødsulykker med havkajakker kunne have været undgået!
Ved den ene ulykke, ved Sønderborg, var to unge uerfarne roere roet ud på vandet, uden redningsvest eller udstyr til vinterroning, og sidstnævnte uagtet at vandtemperaturerne i øjeblikket kun er 6 grader! Den ene kæntrede og omkom i det kolde vand.
Den anden ulykke ramte en gruppe unge fra en efterskole på Langeland, som var roet ud fra kysten ud for Ristinge med en efterskolelærer som instruktør. En af de unge 6 deltagere omkom også her i det meget kolde vand, hvor han havde ligget i godt 20 minutter inden en tilkaldt båd fik reddet ham i land, men desværre alt for sent. Politiet oplyste at roerne var ganske tæt ved land, måske bare 40-50 meter da vejret pludselig ændrede sig, bølgerne blev høje og vinden gik i ”fraland” da ulykken indtraf, to kajakker væltede i bølgerne, og den ene roer omkom.
HCM (Havkajak Center Marstal) har valgt ikke at udtale os officielt i medierne, som andre har gjort, om ulykkerne, men vil gerne informere på vor egen hjemmeside om vores opfattelse af de to meget beklagelige ulykker, ikke mindst for de berørte familier, men også for havkajaksporten.
En forudsætning for at ro havkajak er netop som tilbudt af HCM, at roeren har deltaget i et havkajak-grundkursus, hvor deltageren lærer alt om roningen, sikkerhed, vejrlig og ikke mindst hvordan man færdes trygt på vandet, og om hvornår man bliver hjemme etc.
Roning på nuværende årstid er temmelig farligt, fordi vandtemperaturen er alt for lav til at man kan opholde sig i vandet i længere tid. I vor sport handler det ikke om at prøve grænser, men at føle sig tryg også hvis man skulle falde i vandet. Dvs. at man må ikke ro ”med skræk i livet” for så bliver roningen derefter. Man skal ro med den sikkerhed der gør at man har det fornødne overblik over situationen, så hvis man skulle falde i vandet ved lave temperaturer har man, enten det nødvendige udstyr på, eller andre har overblikket til omgående at kunne hjælpe roeren op i kajakken igen. Ror man ikke med denne tryghed, bliver roningen herefter. Det handler om at være tryg, for herved bliver roningen og roerens rytme det også! – og hvorfor færdes på vandet, hvis man er ”bange for at være der”!
Når vi Marstal Kajakklub gennemfører roning i koldt vand med grupper, foregår roningen kun med følgeskab af MOB-båd (mand-over-bord-båd) således at vælter en roer har ”MOBBEN” indenfor få minutter hjulpet roeren op i ”MOBBEN”, hvor der er skiftetøj, varmetæpper etc. MOBBEN er ganske hurtigsejlende, og roeren kan bringes i land også indenfor meget kort tid. Herudover er vi altid flere instruktører på vandet ad gangen, hele året!
Endvidere er roafstanden til land, stadig når vandet er meget koldt, altid max. 25 meter fra land, således at roeren selv kan gå i land!
Ved fralandvind, er det varsler som kan forudsiges, dels gennem vejrudsigter, og dels ved at studere naturen og forholdene både på land og til vands.
Det grundlæggende for udøvelse af roningen, er den helt overordnede regel, at en havkajakroer altid og kun ror således at den pågældende vil være i stand til at redde sig selv i land. Denne regel er ”grundloven” for vor sports udøvelse, og er grundregel nr. 1 i Dansk Kano og Kajakforbunds roreglement, og tags meget alvorligt også af os der har stor og mangeårig erfaring, og det er med denne erfaring vi vil lære andre mennesker at nyde vor sport!
April 2005/Peter Lund/Formand for Marstal Kajakklub
